Bliv betalt for at gøreverden grønnere
Hjælp passivt med at stabilisere dit lokale elnet, støt overgangen til vedvarende energiproduktion og tjen penge imens.




Nye kunder og enheder
Se udviklingen i antallet af nye kunder og enheder, der er tilsluttet netbalancering inden for de seneste 3 måneder
Hvorfor deltage i netbalancering?
Ved at lade dit Emaldo batteri hjælpe med at balancere elnettet, bidrager du til Danmarks grønne omstilling, mens du samtidig tjener penge uden at løfte en finger.
Installer og glem det
Dit batteri arbejder automatisk – ingen yderligere indsats krævet
Tjen penge helt passivt
Batteriet leverer automatisk strøm til nettet, når det er nødvendigt
Støt den grønne omstilling
Hjælp med at integrere mere vedvarende energi i elsystemet
Vores produkter til netbalancering
Forvandl dine husholdningsapparater til en aktiv del af elnettet og tjen penge helt passivt. Du stiller blot dit udstyr til rådighed – vi står for den intelligente styring, og du får betaling hver måned. Du mærker ingen forskel, men gør en forskel.

Bodil BEAM Plug
BEAM Plug er en smart stikkontakt, der stabiliserer elnettet og giver dig en passiv indkomst – helt automatisk og uden at ændre adfærd.

Bodil BEAM HeatSync
Opgradering af varmvandsbeholder. En lille styringsenhed, der installeres diskret i din varmtvandsbeholder og opvarmer vand i korte perioder, når elnettet har brug for det.

Bodil BEAM Balance
Til større elinstallationer tilbyder vi intelligente styringsenheder, der håndterer høje effekter og optimerer energiforbrug og systemydelser – både økonomisk og miljømæssigt.

Bodil BEAM Box
Med vores unikke Bodil BEAM Box, som det kun er os der tilbyder i samarbejde med Energinet Danmark, vil du få betaling overført direkte til din konto for at have en varmepumpe installeret.

Emaldo batterier
Intelligent batterisystem med AI-optimering til energilagring, netbalancering og backup-sikkerhed. Tjen op til 15.000 kr årligt gennem netbalancering.

Shelly integration til BEAM
Har du allerede Shelly-enheder? Forbind dem til BEAM platformen og tjen penge på netbalancering. Ingen Bodil hardware påkrævet.
Estimerede udbetalinger ved deltagelse
Udbetalingerne afhænger af tre hovedfaktorer: hvilke energimarkeder du deltager i, hvor stor effekt (kW) du kan levere, og hvor hurtigt du kan reagere. Hele processen håndteres fuldautomatisk af vores styringsenhed, og vi videreudvikler løbende vores algoritmer for at maksimere udbetalingerne – det er i vores fælles interesse, da vi deler indtjeningen med dig.
Beregn dine udbetalinger
Vælg dit produkt og se dine potentielle indtægter
Vælg dit Bodil produkt
Bodil BEAM Plug
Vælg dit Bodil produkt





Produktinformation & Indtjening
Historiske og forventede udbetalinger
Hvordan beregnes dine udbetalinger?
Udbetalingerne er baseret på hvor meget kW kapacitet der er på din enhed, som er tilsluttet vores BEAM-system. Beløbene nedenfor viser udbetalingen pr. kW pr. år.
Systemet har som udgangspunkt en bestemt kapacitet, men det kan variere alt efter, hvad du tilslutter:
Eksempel: Hvis du har en BEAM Box (4,5 kW) og årets udbetaling er 2.500 kr./kW, vil din samlede årlige udbetaling være: 2.500 kr. × 4,5 kW = 11.250 kr.
Udvikling i udbetalinger (kr./kW/år)
Årlige udbetalinger pr. kW, man har tilkoblet
Kan det virkelig være rigtigt?
Her er de krav, du skal opfylde for at få din udbetaling:
Du skal bo øst for Storebælt
Kun tilgængelig i DK2-området (Sjælland, Lolland-Falster, Bornholm)
Dit udstyr skal være tilsluttet og være tændt
Dit elektriske apparat der yder stabiliteten skal være tilsluttet, så vi kan yde stabilitet de sekunder det er nødvendigt
Enheden skal være tilkoblet din WiFi
Stabil internetforbindelse er nødvendig for automatisk styring
Du skal give os adgang til data fra din elmåler
Dette gør det muligt for os at måle og dokumentere dit bidrag til elnettet
Du får betaling efter bekræftelse og verificering
Så snart vi har bekræftet opsætningen og Energinet Danmark har verificeret det
Hvad er netbalancering?
Netbalancering er fundamentalt for at sikre, at elnettet altid er i balance mellem elproduktion og -forbrug. Energinet, som har ansvaret for det danske elnet, indgår aftaler med virksomheder om at levere denne kapacitet. Det kan ske ved at skrue op eller ned for elforbruget på bestemte tidspunkter, alt efter hvad nettet har brug for.
Netbalancering, også kaldet systemydelser eller balanceydelser, refererer til de tjenester, der sikrer, at elnettet altid er i balance. Det handler om at sikre, at mængden af energi, der tilføres og trækkes ud af nettet, er ligevægtig. Hvis elnettet kommer ud af balance, kan elektrisk udstyr, både i transformerstationer og i hjemmene, blive beskadiget.
Bag kulisserne i den grønne omstilling
Forstå hvordan de forskellige dele af energisystemet arbejder sammen for at skabe balance
Hvordan netstabilisering fungerer
Som nævnt, så skal elnettet altid være i balance mellem produktion og forbrug af strøm. Hvis der produceres mere strøm end der forbruges (f.eks. når det blæser meget), skal overskuddet enten bruges, lagres, eller reduceres, ellers stiger frekvensen i nettet – og det kan skabe ustabilitet eller i værste fald nedbrud.
Automatisk aktivering via Energinet
Energinet overvåger konstant elnettets frekvens (målet er 50 Hz). Når frekvensen afviger – især ved overskud af strøm – sender de et signal til tilsluttede enheder, f.eks. varmepumper, varmtvandsbeholdere eller batterier.
Dine enheder hjælper automatisk
Enheder, der er koblet op via en smart styringsboks, kan hurtigt tænde, skrue op eller tage imod mere strøm. Det sker typisk i meget korte perioder (ofte 10–60 sekunder), hvor forbruget øges lidt – helt uden at du mærker det.
Effekten: Frekvensen stabiliseres
Når nok enheder i hele landet reagerer samtidigt, hjælper de med at absorbere den overskydende strøm, og det får frekvensen til at falde tilbage mod det ønskede niveau.
Du bliver betalt for din fleksibilitet
Ved at stille dit udstyr til rådighed for denne tjeneste, bliver du en del af et større balanceringsmarked. Du får betaling, uanset om dit udstyr bliver aktiveret eller ej – bare for at være tilgængelig.
Fremtidens energinet - større udfordringer kræver smarte løsninger
Vedvarende energi skaber nye udfordringer
Den uforudsigelige karakter af vind- og solenergi stammer fra, at produktionen afhænger af vejrforhold, som kan variere markant på meget korte tidsskalaer (sekunder til timer). Når der ikke er vind eller sol, falder produktionen brat, og når vejret er gunstigt, kan der være et pludseligt overskud af strøm.
Avanceret netbalancering bliver nødvendig
Disse hurtige udsving fører til afvigelser i netfrekvensen omkring det ønskede 50 Hz-niveau og kan forårsage både spændingssvingninger og tab af systeminerti. For at modvirke disse effekter anvendes avanceret netbalancering, herunder primær frekvensregulering (FCR), hurtig reserve (FFR) og automatisk/regulerbar frekvensreserve (aFRR/mFRR).
Fra centrale til decentrale løsninger
Traditionelt blev disse funktioner leveret af synkrone kraftværker, men med stigende VE-andel leveres de i stigende grad af decentrale enheder. Ved at aktivere forbrugsenheder som varmepumper, elkedler eller batterier i realtid genoprettes balancen i nettet hurtigt og præcist.
Danmarks energifremtid
Tidligere var det kun store virksomheder, der kunne levere denne type fleksibilitet. Men i dag kan privatpersoner også være med igennem virksomheder som Bodil Energi. Vi samler den enkelte brugers kapacitet og byder samlet ind på markederne, så vi kan leve op til Energinets krav.
Læs mere om fremtidens netbalancering
Energinet har udgivet en omfattende rapport om forventninger til udviklingen af netbalancering frem mod 2040.
Forventninger til fremtidens netbalancering 2024-2040Ofte stillede spørgsmål om BEAM
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om Bodil BEAM og netbalancering.

